Forside

Integral dialog er et samarbejde mellem Morten Bay og Anne Charlotte Petersen, begge psykoterapeutstuderende ved ID Academy i Silkeborg.

Integral dialog er opstået ud fra ønsket om at formidle tanker, refleksioner og “praktiske fif” i forbindelse med vores psykoterapeutiske praksis og uddannelse. Håbet er, at ramme dig, der har interesse for livets mangfoldighed i al almindelighed, livsudvikling og psykologi.

I vores podcast reflekterer vi over elementer af relevans for livet – og psykoterapien. Vi deler tanker om, hvordan man selv kan arbejde med forskellige aspekter af livet for at skabe balance og stadig udvikling. Vi vil desuden invitere gæster, vi finder interessante i forhold til deres tilgang til livet og psykologiske forståelse. Endelig vil vi rigtig gerne i dialog med dig som lytter: Vi er meget modtagelige over for forslag til emner, vi skal tage op, modtager gerne feedback på vores tanker, refleksioner og “fif”, og besvarer gerne evt. spørgsmål i det omfang, det er muligt. Kommenter i forlængelse af vores podcast her på siden – eller find os på vores facebook-side (facebook.com/IntegralDialog).

Ud over vores podcast vil du kunne finde blogindlæg fra os. Er du, din virksomhed, organisation, forening, klub el.lign. interesseret i, at vi kommer ud og holder et foredrag, en workshop eller måske en temadag, er du også meget velkommen til at kontakte os.

Integral dialog finder sted inden for en integral forståelsesramme. Det betyder, at vi tænker helhedsorienteret og ser på såvel individuelle som kollektive aspekter af livet, både objektivt og subjektivt. Vi beskæftiger os desuden med emnerne ud fra et dynamisk perspektiv forstået som, at alt hele tiden er i bevægelse og udvikling.

Comments are closed